Gå til hovedindhold
Aktivitet

Gå til byudvikling

Er du nysgerrig på, hvad byudvikling er? Vil du forstå, hvorfor der ikke er træer overalt i byen, hvorfor veje og cykelstier ser ud, som de gør, og hvordan du kan deltage mere direkte i arbejdet?

Sammen med stadsarkitekt Anne Mette Boye og direktør for dansk byplanlaboratorium Tina Saaby tager vi på en rejse fra det indledende og sansende møde med byens rum og huse til det konkrete arbejde med kommune-, helheds- og lokalplaner. Vi snakker om de formelle kommunale processer og bliver klogere på, hvordan du som borger kan involvere og engagere dig i udviklingen og øve indflydelse. På kurset skaber vi et fælles sprog og udgangspunkt for forståelsen af udformningen af vores fysiske omgivelser og ser nærmere på arkitekturens mange forskellige virkemidler, når vi – i fællesskab – oplever byen i øjenhøjde.

Modul I: ”Byens rum og rammer: I teori”

I kursets første modul bliver du klogerere på fagudtryk, begreber og vendinger, der beskriver byens karakter, form og udtryk. Sammen skaber vi et sprog som et fælles udgangspunkt for samtalen om byens rum og rammer og bliver konkrete og præcise i beskrivelsen af dét, vi ser og oplever.

Kurset består af tre moduler. Læs mere på FO Aarhus' hjemmeside. 

Sidst opdateret: 4. oktober 2023