Gå til hovedindhold
Byvandring

Byvandring: Oplev udviklingen i Bispehaven

Kom med på tur rundt i Bispehaven og hør mere om, hvordan bydelen har udviklet sig, og hvad der skal ske i fremtiden.

Bispehaven gennemgår i disse år en stor transformation. Danmarks første tryghedsrenovering følges nu op af en række stærke bystrategiske greb. I de nye planer har vi fokus på fællesskab, nye forbindelser, mødesteder og nye kvarterer. Der introduceres nye boligtyper, renovering af eksisterende lejligheder er på tegnebrættet og meget andet.

Bente Melgaard fra Østjysk Bolig/Lejerbo og Cecilie Have Hørlyck fra Borgmesterens Afdeling vil vise rundt og fortælle om bydelsprojektet og visionerne for hele det nye område ”Haslehøj”, der dækker Bispehaven, Ellekær og dele af Hasle.

Vi glæder os til at se jer!

Arrangør: Østjysk Bolig/Lejerbo og Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.
Mødested: Fælleshuset, Rymarken 33, 8210 Aarhus

Sidst opdateret: 4. oktober 2023