Gå til hovedindhold
Aktivitet

Åbning af Aarhus Arkitekturuge og udstilling

Vi åbner Aarhus Arkitekturuge med Arkitektforeningens udstillingen, der fokuserer på bæredygtighed.

Kom til åbning af Aarhus Arkitekturuge på Aarhus Rådhus, hvor stadsarkitekt Anne Mette Boye vil byde velkommen. Hun præsenterer de overordnede tanker med ugen og ikke mindst ugens temaer - bæredygtig byudvikling og borgerinddragelse. 

Leder af Arkitektforening Østjylland Trine Munk Hartvig vil åbne vandreudstillingen ”Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål – kan vi bygge os til en bedre fremtid?” 

Alle er velkomne til åbningen, vi byder på morgenkaffe og boller samt indlæg fra arkitekterne bag nogle af de østjyske projekter.

Om udstillingen "Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål – kan vi bygge os til en bedre fremtid?”

Gamle bygninger, der bliver genbrugt til nye formål. Nybyggeri af biobaserede materialer som træ, halm og strå. Og nye lokale mødesteder og byudvikling, der kan hjælpe med at håndtere udfordringer med biodiversitet eller modstå voldsom regn og stigende havvand.

Det er blot nogle få eksempler på, hvad der kan ske, når arkitekter tænker i nye løsninger for fremtidens byer, bygninger og landskaber. Arkitekturen er nemlig en afgørende brik, hvis vi skal lykkes med at skabe en mere bæredygtig verden og nå FN’s 17 Verdensmål inden 2030.

I udstillingen er en række nyskabende danske arkitekturprojekter fra det østjyske, der blandt andet tæller Genbrugsstationen i Lisbjerg, landsbyen Nye, Feldballe Friskole og Ungdomskulturhuset i det gamle Amtssygehus i Aarhus.  

Udstillingen kan ses fra 2. til 7. oktober hverdage kl. 8 – 16, lørdag kl. 8 – 12, i Trafikhallen på Aarhus Rådhus.

Udstillingen vises i et samarbejde mellem Arkitektforeningen Østjylland og Aarhus Kommune som en del af Aarhus Arkitekturuge med åbning på Arkitekturens dag 2. oktober.

Arrangør: Arkitektforening Østjylland
Mødested: Aarhus Rådhus, Sønder Allé 2, 8000 Aarhus C

Sidst opdateret: 4. oktober 2023