Gå til hovedindhold

Teglgården, Trælasten

Teglgården, Trælasten i midtbyen var nomineret til Aarhus Arkitekturpris for bedste bygning 2024.

Foto: Pension Danmark

Indhold

    "Teglgården i Trælasten nomineres som et inspirerende eksempel på et byggeri, der søger at svare på væsentlige aktuelle temaer. Først og fremmest arbejder byggeriet med materialer, hvor bybebyggelsen arbejder ambitiøst med et æstetisk sprog for genanvendelse af eksisterende materialer og bygningskroppe. I Teglgårdens nordlige fløj indgår halvdelen af den tidligere administrationsbygning, som er ombygget til boliger. Den anden halvdel af administrationsbygningen er revet ned, og materialer herfra genanvendes i både Teglgården og andre bygninger i Trælasten, hvor de integreres i bygningerne som bl.a. gulve og facadebeklædning.

    Et andet tema handler om boligkvalitet, naboskab og tilhørsforhold. Her arbejdes arkitektonisk med etablering af rum for mødet og muligheden for etablering af forskellige fællesskaber både ude og inde.

    Trælasten er et eksempel på arkitekturens svar på et paradigmeskifte. Fremtidens arkitektur svarer også på klimadagsordenenes store spørgsmål og arbejder aktivt med at fremme fællesskab blandt beboerne: Hvordan kan vi bygge nyt i midtbyen? Hvilke krav kan vi gå ind og stille til boligkvalitet i nye boligkarréer som disse?"  

    - Bedømmelseskomitéen for Aarhus Arkitekturpris 2024

    Se flere billeder af Teglgården

    Fotos: Pension Danmark, Dimension Design og Kontraframe

    Sidst opdateret: 15. september 2025