Rosenkrantzgade 24
Rosenkrantzgade 24 var nomineret til Aarhusianernes Arkitekturpris 2024.

Foto: Martin Gravgaard
I hjertet af Aarhus C ved Strøget ligger Rosenkrantzgade 24: Et kontekstinspireret og -tilpasset nybyggeri udover det sædvanlige, der på fornemmeste vis leger med mødet mellem historiske og moderne arkitektoniske elementer, detaljer og byggetekniske løsninger. Byggeriet, der både rummer lejligheder, erhverv og et bagvedliggende udeareal i terrasser, udmærker sig i panelets øjne ved at tage sig selv og sine omgivelser seriøst og står således som et godt eksempel på, hvordan man kan bygge nyt og tidssvarende med respekt for helheden og historien. Byggeriet bærer – hele vejen igennem præg af kvalitet, gode materialer og æstetisk overskud og vidner om en arkitektonisk akkuratesse og kompromisløshed, der sjældent ses i lignende projekter i dagens Danmark. Det er ingen hemmelighed: Rosenkrantzgade 24 er gået langt for at lykkes, og de er kommet godt i mål!
Se flere billeder af Rosenkrantzgade 24






Fotos: Martin Gravgaard
Holdet bag Rosenkrantzgade 24
Bygherre: Nine United Properties Denmark A/S
Arkitekt: E+N Arkitektur A/S: Finn Larsen, Louise Lind Aggerholm, Ulrik Donslund Vind, Per Smidt Mortensen
Ingeniør: Henry Berthelsen A/S: Jacob Berthelsen, Therese Kelstrup, Bo Frederiksen, Ruben Kjøge, Merete Østergaard