Gå til hovedindhold

Ole Rømer Observatoriet og Science-hytterne

Ole Rømer Observatoriet og Science-hytterne var nomineret til Aarhus Arkitekturpris for bedste mellemrum 2024.

Foto: C.F. Møller og Science Museerne

Indhold

    "Ole Rømer Observatoriets flotte restaurering og omdannelse af Observatoriehaven normines for med få greb, men dygtig renovering og tilføjelse, at give stedet fornyet relevans. Stedet har fået plads til nye aktiviteter både inde og ude, og det har gjort stedet mere offentligt tilgængeligt. Observatoriehaven er blevet integreret i formidlingen gennem de nyetablerede science-hytter, hvor det er muligt at overnatte og observere nattehimlen. Science-hytterne er bygget i naturlige og tidsaktuelle materialer og er et bindeled mellem det jordnære og universet, som Observatoriet repræsenterer. 

    Observatoriet er en del af det store udviklingsprojekt i Kongelunden, der giver nye rekreative muligheder til byen. Træbyggeriet er et forbilledligt eksempel på fremtidens arkitektur, der er formet ud fra ønsket om en mere naturlig og balanceret omgang med klodens ressourcer. Det er samtidig usædvanligt velproportioneret og på forunderlig vis et lille stykke arkitektur, som både synes helt nyt, og samtidig minder os om noget, som altid har været."  

    - Bedømmelseskomitéen for Aarhus Arkitekturpris 2024

    Se flere billeder af Ole Rømer Observatoriet og Science-hytterne

    Fotos: CF Møller, Ruslan Merzlyakov og Science Museerne

    Sidst opdateret: 15. september 2025