Gå til hovedindhold

Møllegade 5 ved Carter Store

Carter Store i Mølleparken var nomineret til Aarhus Arkitekturpris for bedste mellemrum 2024.

Foto: Carter Store

Indhold

    "Byrummet ved Carter Store nomineres for at skabe liv mellem Møllegade og Mølleparken. Den gamle modernistiske bygning er tegnet af C.F. Møller og Kay Fisker og har efter mange år fået nyt liv. Facaden er restaureret med respekt for bygningens oprindelig udtryk, og indvendigt er de rå og industrielle rammer suppleret med enkle fine møbler, der elegant forbinder bygningens indre med byrummet på den anden side af dørene.

    Bygningen ligger på hjørnegrunden mellem Møllegade og Mølleparken. Etableringen af en café og butik her har på uprætentiøs vis bidraget til at aktivere byrummet. Hjørnet fungerer som knudepunkt, der binder flere byrum sammen. Her er skabt et nyt levende mødested med mulighed for både ophold og passage. 

    Det er et beundringsværdigt initiativ og et godt eksempel på, hvordan man klogt og minimalt kan aktivere byens mellemrum. Det er også et eksempel på, hvordan man med små midler, nøjsom og fleksibel indretning og rumdisponering kan forbinde mennesker i byens gaderum og bygninger. Således bør det danne skole for flere eksperimenter, hvor arkitektoniske valg understøtter nye menneskelige relationer i 1:1 i Aarhus."

    - Bedømmelseskomitéen for Aarhus Arkitekturpris 2024

    Se flere billeder af Carter Store

    Sidst opdateret: 15. september 2025