Rundtur i det største udviklingsprojekt i Aarhus
Oplev Gellerup på en guidet walk og en afsluttende talk.
Med sine ca. 800.000 m2 er Gellerup/Toveshøj den bydel, der gennemgår den største forandring i Aarhus Kommune. Over de seneste 10 år er der sket meget ved at renovere slidte boliger og med nedrivninger, som giver plads til nye veje, parker, skoler, butikker og boliger. I de kommende år vil man opleve en helt anderledes bydel, der er gået fra at være et monofunktionelt alment boligområde til en attraktiv og multifunktionel forstad med byens bedste udsigt.
På byvandringen får du indblik i Gellerups historie og udgangspunktet for helhedsplanen, der ligger til grund for den fysiske transformation. Vi kommer forbi nye kvarterer, Sports- og Kulturcampus, byparken og skal se en bolig og et byggeri, hvor man med ny bebyggelsesstruktur og arkitektur sætter fokus på fællesskab. Desuden vil du høre om, hvordan Brabrand Boligforening i samarbejde med Greendozer gør genanvendelse muligt i stor skala.
Efter turen afholder vi en talk i Laden med:
-
Tom Nielsen, professor, cand.arch, Arkitektskolen Aarhus.
-
Sara Kruse, chef for Integration og Bydelsudvikling, Aarhus Kommune.
-
Kristian Würtz, direktør for Brabrand Boligforening.
- Jacob Futterup Sørensen, A. Enggaard A/S.
Der vil være et let traktement med lokale specialiteter.
Arrangører: A. Enggaard A/S, Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening
Mødested: Brabrand Boligforening, Edwin Rahrs Vej 33, Gellerup.
Oversigt
- 10. okt. 2024
- 15.00 -17.00
- Brabrand Boligforening, Edwin Rahrs Vej 33, Gellerup.