Oplev kirken på hjul i Sydhavnen
Er du nysgerrig på, hvordan en mobil kirke kan se ud? Så kig forbi Sydhavnen.
Aarhus Vestre Provsti har sammen med Tiny Office i Sydhavnen udviklet og bygget en mobil kirke.
Den mobile kirke skal bruges som kommunikationsredskab og praktisk løsning til at nå længere ud med det kristne budskab. Kirken på hjul er tegnet af arkitekt Julie Lindbjerg Ekmann, som også har været med til at bygge den fysiske kirke. Formsprog og detaljegrad har været vigtig for Aarhus Vestre Provsti ligesom afprøvning af nye materialer og arbejdsgange har været i fokus under processen og tilblivelsen.
Du kan opleve kirken ved Tiny Office Jægergårdsgade 158B fra mandag den 7. til fredag den 11. oktober i tidsrummet kl. 10–16.
Tilmelding ikke nødvendigt. Du møder bare op.
Du kan møde arkitekten, der har tegnet kirken og ejer af Tiny Office tirsdag d. 8. oktober. Læs mere her.
Oversigt
- 07. okt. 2024 - 11. okt. 2024
- 10.00 -16.00
- Jægergårdsgade 158B, 8000 Aarhus C