Gå til hovedindhold

Oplev Flintehaven - fremtidens boform kombineret med fællesskab

Harlev huser et nyopført 50+ bofællesskab. På den guidede tur vil I få mulighed for at se en møbleret bolig, fælleshusene, planerne for gårdhaven, gæstelejlighederne og høre mere om de tanker, der ligger bag fællesskabet samt byggeriet.

Kom og oplev det nyopførte 50+ bofællesskab i Harlev, som er skræddersyet til dem, der ønsker at indgå i et fællesskab. Her er der lagt særlig vægt på fantastiske fællesfaciliteter og rummelige fællesområder, hvor beboerne kan skabe stærke relationer og et aktivt fællesskab. Projektet inkluderer en stor, indbydende gårdhave og flere attraktive fællesrum/ gæstelejligheder. Projektet står færdigt den 1. oktober 2024, så de første beboere vil derfor netop lige være flyttet ind.

Målgruppen er 50+, der ønsker at bytte boligen ud med en mindre og mere overskuelige bolig, samtidig med at de får glæde af fællesskabet og de fantastiske fællesfaciliteter. Her handler det om "small living" med store muligheder for at skabe sociale bånd.

På den guidede tur vil I få mulighed for at se en møbleret bolig, fælleshusene, planerne for gårdhaven, gæstelejlighederne og høre mere om de tanker, der ligger bag fællesskabet og byggeriet. 

Efterfølgende byder vi på kaffe og kage, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Fotos: Camilla Arresø

Sidst opdateret: 1. oktober 2024