Gå til hovedindhold

Oplæsning af De magiske mursten på DOKK1

Sæt jer godt til rette på madrasser i Æsken og nyd en hyggelig oplæsning af et uddrag af bogen "De magiske mursten".

"De magiske mursten" er en bog og en tempofyldt roadtrip gennem Danmark og arkitekturhistorien skrevet af forfatter Majken Astrup. Få en smagsprøve på bogen og slut af med at besøge den tilhørende udstilling rundt om DOKK1. 

Henvendt til børn fra 8 år og deres voksne. 

Mere om "De magiske mursten"

Det bliver en sommer, Maya sent vil glemme, da morfar ankommer i sin røde sportsvogn, Gerda, for at hente hende i spejderlejren. Turen hjem til mor og far i Ørestad skulle kun tage en dag, men bliver i stedet til en ekspedition rundt i hele landet med afstikkere til både kendte og mindre kendte bygningsværker. Morfar er nemlig arkitekt, og undervejs bliver Maya ikke kun klogere på alt fra slot til kolonihave, fra bindingsværkshus til rækkehus og fra langhus til højhus. Hun får også nye venner, hvoraf nogle muligvis har mere med i bagagen, end hun og morfar aner… De magiske mursten er et tempofyldt, arkitekturhistorisk roadtrip med refleksioner over, hvordan vi har boet før, hvordan vi bor nu, og hvordan vi vil bygge og bo i fremtiden. 

Sidst opdateret: 27. september 2024