Oplæg og pita på Vesterbro Torv
Aarhus Kommune og LYTT Architecture inviterer på en bid mad og et oplæg om fremtidens Vesterbro Torv ved stadsarkitekt Anne Mette Boye og arkitekterne bag.
Vesterbro Torv er et godt, lokalt eksempel på, at Aarhus konstant er i forandring.
Aarhus Kommune og LYTT Architecture inviterer til gode snakke over bordet om byudvikling, det offentlige rums potentiale, og hvordan der i fremtiden skal være meget mere natur og liv på Vesterbro Torv.
Stadsarkitekt Anne Mette Boye og landskabsarkitekterne fra LYTT spiser med og er klar til at fortælle mere om, hvad der er på tegnebrættet for torvet.
Arrangementet er gratis og primært dedikeret til Vesterbros naboer i alle aldre - men alle nysgerrige er velkomne. Der er falafelpita til de første 100 deltagere.
Program
Kl. 17.30: Vi spiser sammen
Kl. 18.00-18.20: Stadsarkitekt Anne Mette Boye holder oplæg om Vesterbro Torv fra et arkitektonisk og byrumsmæssigt perspektiv
Kl. 18.20-19.00: Vi tager en snak med hinanden og arkitekterne bag Vesterbro Torv
Oversigt
- 11. okt. 2024
- 17.30 -19.00
- Vesterbro Torv, 8000 Aarhus C