Havnevandring og oplæg: Nye havnefronter, nye boligformer og udfoldelsesmuligheder
Et mangfoldigt havnemiljø omkring de bynære havnebassiner.
Havnen skal være byens åndehul og et levende rum for en mangfoldighed af rekreative udfoldelsesmuligheder. Og der skal skabes liv hele året i de ofte tomme havnebassiner ved at etablere kajanlæg til boliger på både og husbåde.
Det er ønsket fra foreningen Living Boats Aarhus, der arbejder for udviklingen omkring de bynære havnebassiner.
Du kan komme med til oplæg og byvandring ved havnearealerne, hvor blandt andre Living Boats Aarhus og Foreningen for Beboere på Lystfartøjer i Aarhus Kommune vil fortælle om mulighederne for at etablere et levende og mangfoldigt bolig- og kulturmiljø på vand og land langs kajerne ved de bynære havnebassiner.
Oplægget varer cirka 45 minutter.
Ved den efterfølgende havnevandring ser vi på de konkrete muligheder for etablering af maritimt by- og aktivitetsområde ved Pier 2 og Domen samt Pier 3 Molslinjens tidligere terminalområde.
Havnevandringen varer også cirka 45 minutter.
Arrangør: Living Boats Aarhus
Sted: Domen Aarhus, Inge Lehmanns Gade 22, 8000
Oversigt
- 10. okt. 2024
- 15.30 -17.00
- Inge Lehmanns Gade 22, 8000