Byvandring: En ny Marselis Boulevard
Marselis Boulevard vil gennemgå en stor forandring de kommende år, når Marselistunnelen realiseres. Kom og hør mere om planerne for en grøn, tryg og urban Marselis Boulevard.
En grøn og tryg Marselis Boulevard skal forbinde bydele på tværs og være en grøn mobilitetskorridor på langs. Sådan lyder visionen for fremtidens Marselis Boulevard, når Marselistunnelen i samarbejde med Vejdirektoratet er anlagt.
Med Marselistunnelen får trafikken til og fra Aarhus Havn en direkte forbindelse under jorden fra Aarhus Syd Motorvejen. Det betyder, at trafikken på Marselis Boulevard bliver mindre.
Visionen for Marselis Boulevard sætter de overordnede rammer for, hvordan vi ønsker Marselis Boulevard skal se ud i fremtiden, når trafikken ledes gennem Marselistunnelen. Fra at være en larmende vej, der skærer byen over, skal Marselis Boulevard i højere grad være et grønt strøg, der forbinder bydele. Visionen lægger op til, at boulevarden bliver mere grøn, mere tryg at gå og cykle på og giver plads til byliv. Samtidig skal boulevarden genetablere de ikoniske akser i Kampmann og Ambts historiske byplan og væve bykvartererne sammen med smukke, rekreative forbindelser.
Kom med på en byvandring, og hør mere om visionen og omdannelsesplanerne sammen medCharlotte Kjær Petersen, landskabsarkitekt og projektleder i Mobilitet.
Arrangør: Mobilitet, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Mødested: Joh. Baunes Plads, 8000 Aarhus C
Oversigt
- 10. okt. 2024
- 16.00 -17.30
- Joh. Baunes Plads