Gå til hovedindhold
Udsolgt

Byvandring: Bispehaven i forandring

Bispehaven i Aarhus Vest er ved at blive omdannet, og nye kvarterer bliver bygget. Kom med på byvandring i området og se bydelen i forandring.

Kom med på tur i Bispehaven og se og hør mere om forandringerne i området med stadsarkitekt Anne-Mette Boye, afdelingen for Integration og bydelsudvikling i Aarhus Kommune og boligforeningen Østjysk Bolig. 

I Bispehaven er vi ved at sænke andelen af almene familieboliger til 40 pct., og samtidig bygger vi videre på de gode takter fra tryghedsrenoveringen. Vi forbedrer de boliger, der bliver tilbage i afdelingen, og styrker koblingen til Hasle gennem nye kvartersdannelser, attraktive mødesteder og gode forbindelser.

Kom og hør om den komplekse opgave, samarbejdet, bæredygtighed, et nyt børnekulturhus, de mange nye rækkehuse og meget mere, når stadsarkitekt Anne-Mette Boye, Cecilie Have Hørlyck og Bente Melgaard viser rundt.

Praktisk: Byvandringen er på ca. 2 km inkl. lidt trapper
Arrangør: Østjysk Bolig/Lejerbo og Aarhus Kommune 
Mødested: Fælleshuset på Rymarken 33, 8210 Aarhus V 

Sidst opdateret: 9. oktober 2024