Gå til hovedindhold
5. oktober
6. oktober
7. oktober

UFÆRDIG: Nye bydele på vej

Aarhus står aldrig stille. Nye bydele, byrum og forbindelser tager form og forandrer både byen og vores forestilling om, hvad Aarhus er – og kan blive.

Aarhus er ufærdig. Altid under forandring, altid under omdannelse og opbygning af nyt. Nye byrum og bebyggelser er på vej, og andre bygges om. Kommunehospitalet, Katrinebjerg, Pier 3, Sydhavnen, Amtssygehuset, Trælasten, Godsbanen.

Bebyggelserne kobler sig på det Aarhus, vi kender, som en omvendt løfteraket, der rykker på forestillingen om, hvad Aarhus er. Det ufærdige stiller an med en usikkerhed. For hvad bliver det til? Hvad bliver Aarhus til?

De nye bebyggelsers betydning rækker ud over sig selv. Aarhus får nye forbindelser, der binder bydele sammen på nye måder. Tænk på Kulbroen, der binder Sydhavnen sammen med banegården. Tænk på de nye passager mellem den nye universitetsby og Universitetsparken. Passagerne skaber også en smutvej mellem Trøjborg og Ø-gaderne.

Nye offentlige steder, byrum og parkrum føjes til og bliver nye destinationer. En svømmetur fra Jette Tikøbs Plads på Aarhus Ø, en koncert på Volume under Ringgadebroen og på sigt en bypark med udsigt ud over Ådalen på Amtssygehuset.

Dyk ned i de enkelte bydele – hver med sin egen historie om, hvad Aarhus er ved at blive til.

Arrangør: Aarhus Kommune

Sidst opdateret: 24. september 2026