Gå til hovedindhold

Rundvisning på Godsbanen

Kom med på gåtur gennem Godsbanearealerne, og oplev, hvordan en ny bydel vokser frem omkring Godsbanen med boliger, byrum og grønne opholdsarealer side om side med områdets kreative miljø og kulturhistorie.

Godsbanearealerne er i hastig udvikling. Omkring Godsbanen vokser en ny bydel frem, hvor kultur, iværksætteri, boliger og grønne opholdsrum mødes.

Her skal områdets særlige identitet og kulturhistorie bevares, samtidig med at der skabes plads til nye boliger, byrum og fællesskaber.

På den guidede gåtur får du indblik i planerne og visionerne for fremtidens Godsbaneområde. Undervejs ser vi nærmere på byrum, byggerier og grønne opholdsarealer og hører om, hvordan området skal udvikle sig som en levende og mangfoldig del af Aarhus.

Arrangør: Aarhus Kommune   

Mødested: Godsbanens Kulturproduktionscenter ved hovedindgangen, 3A

Foto: Aarhus Kommune

Sidst opdateret: 15. september 2026