Oplev tilblivelsen af det nye Train på Sydhavnen
Kom med indenfor i det nye TRAIN på Sydhavnen, og oplev, hvordan lys, lyd, materialer og arkitektur danner ramme om Aarhus' nye spillested.
I efteråret 2026 flytter TRAIN fra sin nuværende placering i Toldbodgade til nye og større faciliteter på Sydhavnen i Aarhus.
Carsten V. Nielsen, adm. direktør for TRAIN, og Philip Brinch Sørensen, partner i ARDESS, viser rundt på det nye TRAIN, som har fået to nye koncertsale og højkvalitetsfaciliteter for både musikere, arrangører og de mange kommende gæster. Projekttypologien har været ganske særlig, hvor materialerne, lyset og iscenesættelsen af rum og sale har været helt central, således TRAIN bliver et af landets allerbedste spillesteder.
Vi tager jer med gennem husets flow, backstage-området med flere bandrum, specialdesignede akustikelementer, krav om lydsluser, fleksibilitet omkring store og mindre events og lyskilde-wayfinding. TRAIN er placeret i stueplan samt på 1. sal i den nye bygning, HÖFN, som i alt er på 18 etager.
ARDESS har været lejerrådgiver og spaceplanner for TRAIN-fonden gennem de seneste fem år.
Området
Sydhavnen er et nyt, centralt byområde i Aarhus. Tidligere et område for industri og havnenære erhverv, hvor der i mange år har været en række kunstneriske og kreative miljøer, uddannelser og virksomheder. Byfornyelsen vil værne om lige netop disse og bidrage med yderligere tilflyttere til at forstærke den kunstneriske kapacitet og tyngde på området.
TRAIN åbnede første gang sine døre i april 1998, og er over årene blevet byens ikoniske spillested.
Arrangør: ARDRESS
Foto: ARDRESS
Tid og sted
- 07. okt. 2026
- 13:00 -14:30
- Kalkværksvej 13, 8000 Aarhus C
- Gratis