Kl. 17-TALK: Boligkvalitet: Hvad kan vi lære af Bindesbøll Byen, ZigZag Huset, Havehusene og Solhverv?
Hvordan skaber vi boliger med kvalitet og variation, der kan rumme forskellige mennesker, livsfaser og boligdrømme? I denne debat sætter vi fokus på fremtidens boliger i Aarhus – fra nye boligformer og omdannelse af eksisterende bygninger til et mere varieret boligudbud på tværs af hele kommunen.
Kan vejen ud af boligkrisen starte med et fokus på boligkvalitet? Vi elsker at se boligprogrammer, men hvordan får vi talt om fremtidens boligkvaliteter i Aarhus Kommune?
Med afsæt i fire nyere boligprojekter sætter vi os for at få en dybere forståelse af, hvad der skaber boligkvalitet. Vi sætter fokus på arkitektoniske greb og på, hvordan man skaber en god boligplan.
Formålet er at udvide vores forestillingskraft og få nye bud på boligformer og boligtyper, der kan rumme forskellige livsfaser og boligdrømme – og tilpasses skiftende behov og fremtidens krav.
Vi ser på mulighederne på tværs af oplandsbyer, landsbyer, midtbyen og alt det derimellem. Hvordan skaber vi plads til forskellige behov og livsformer i hele kommunen?
Arrangør: Teknik og Miljø
Foto: Helene Høyer
Tid og sted
- 07. okt. 2026
- 17:00 -18:30
- Rådhushallen, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
- Gratis