Gå til hovedindhold
9. oktober

Hvad betyder egentlig noget?

Hvad vil du gerne kunne i dit liv? Vælg, prioritér og undersøg, hvordan byen kan gøre det muligt.

Hvad betyder egentlig noget for dig – og hvad vil du gerne kunne i dit liv?

En bil kan handle om frihed. Et stort køkken kan handle om at samle mennesker. En ferie kan handle om ro. I denne interaktive installation undersøger vi forskellen mellem de ting, vi ønsker os, og det liv, vi håber, de kan gøre muligt.

Du begynder med konkrete valg fra hverdagen og får hjælp til at sætte ord på det, du gerne vil kunne, gøre eller opleve. Derefter får du et begrænset råderum i form af grønne og sorte tokens – og skal prioritere, hvordan du vil gøre det ønskede liv muligt.

Undervejs undersøger vi, om adgang og deling kan være alternativer til selv at eje – og hvad der sker, hvis boligen, mobiliteten, byrummet eller fællesskabet organiseres anderledes.

Der er ingen rigtige svar. Spørgsmålet er, om vi kan skabe mere af det, der betyder noget for os, på forskellige måder og inden for det råderum, vi deler.

Med årets tema UFÆRDIG spørger vi derfor ikke kun, hvad vi skal bygge, men hvilke liv vi ønsker, at byen skal gøre mulige.

Arrangør: Aarhus Center for Regenerativt Byggeri 

Sidst opdateret: 30. september 2026