Få øje på: Byens liv, rum og arkitektur
Se Aarhus Ø fra oven, og kom tættere på historien om bydelens udvikling fra havneareal til moderne bykvarter. Sammen med arkitekt og formidler Sofie fra SeaRangers ser vi nærmere på de idéer, designgreb og strategier, der har formet området gennem tiden.
Få øje på udviklingen af Aarhus Ø, og oplev, hvordan de tidligere havnearealer er blevet forvandlet til en moderne bydel.
Fra toppen af bygningen kan vi følge udviklingen med egne øjne. Her fortæller arkitekt og formidler hos SeaRangers Sofie om, hvordan bydelen har udviklet sig gennem tiden.
Vi bevæger os også ned mellem husene og ser nærmere på de designgreb og strategier, der har formet området. Undervejs undersøger vi, hvordan tilgangen til byudvikling har ændret sig, i takt med at Aarhus Ø er vokset frem.
Lyst til at opleve mere af Aarhus Ø?
Fra kl. 14.30–16.00 kan du kombinere oplevelsen med den historiske byvandring Havneby Aarhus fra Havnens Perle til Lighthouse.
Her følger vi sammen med historiker og formidler Niels fra SeaRangers havnens udvikling gennem det 20. og 21. århundrede.
Arrangør: Aarhus Øje
Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv
Tid og sted
- 08. okt. 2026
- 16:00 -17:30
- Aarhus Ø, Helga Pedersens Gade 81, 8000 Aarhus
- 99 kr / 15 kr for årskortholdere