Gå til hovedindhold

Arkitekternes Aarhus: Live podcast på Aarhus Rådhus

Oplev Aarhus Rådhus fra nye vinkler, når podcasten rykker ind i Rådhushallen. Kom med tæt på arkitekterne, tegningerne og visionerne, der har formet det ikoniske rådhus og sat markante spor i Aarhus’ arkitekturhistorie.

Tag med værterne Hans Bruun Olesen og Jens Bager sammen med stadsarkivar Merete Bøge Pedersen, når de i en live podcast-session flytter ud af studiet og ind i Rådhushallen til en snak om arkitekternes Aarhus.

Gennem involverende samtaler, skarpe perspektiver og inviterede eksperter udfolder de historierne om de store arkitekter, der har sat markante spor i byen, og det særlige kulturmiljø omkring Aarhus Rådhus.

Podcasten sætter fokus på arkitekterne og deres arkitekturtegninger før, under og efter tilblivelsen af det ikoniske rådhusbyggeri midt i Aarhus. Fra nyklassicismens præcise optegninger af historisk arkitektur til nationalromantikken og Axel Høeg-Hansens smukke håndtegninger til Arne Jacobsen og Erik Møllers visionære futuristiske tegninger.

Podcastserien er skabt i samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv, Arkitektskolen Aarhus og SLETH Arkitekter.

Særlig gæst:

Stadsarkitekt Anne Mette Boye

Arrangør: Aarhus Stadsarkiv og SLETH Arkitekter

Foto: SLETH

Sidst opdateret: 15. september 2026