Aarhus i BYEN DANMARK
Hvor stopper Aarhus egentlig? Og hvad har stationsbyer, havnebyggeri og udviklingen i Gellerup med hinanden at gøre? Tag med på en rejse gennem dansk byudvikling, og bliv klogere på de tendenser, der har formet Aarhus og de byer, vi bor i.
Foredraget trækker de store linjer op i den byudvikling, der har formet Danmark og Aarhus.
Med udgangspunkt i historiske fotografier og billeder af samtidens byudvikling giver Tom Nielsen et overblik over de tendenser og forandringer, der har ført til de byer, vi bor i i dag.
Undervejs bliver der sat perspektiv på spørgsmål som: Hvor stopper Aarhus? Er man aarhusianer, hvis man bor i Beder eller Trige – eller i Randers eller Silkeborg? Hvorfor bliver der bygget så meget på havnen, samtidig med at der rives ned i Gellerup? Og hvad er egentlig en stationsby?
Foredraget er baseret på bogen BYEN DANMARK (Arkitektens Forlag, 2023).
Tom Nielsen er arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus.
Arrangør: Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Kommune
Foto: Tom Nielsen
Tid og sted
- 05. okt. 2026
- 19:00 -20:30
- Rådhushallen, Rådhuspladsen 2, Aarhus C