Åben tegnestue hos Arkitema – nyt liv til det eksisterende
Kom indenfor hos Arkitema, og bliv klogere på, hvordan eksisterende bygninger og materialer kan få nyt liv. Hør om det kommende Hornslet Kulturhus, og gå på opdagelse i en miniudstilling om bevaring, transformation og genanvendelse.
Hvordan kan vi bygge videre på det, der allerede er? Hos Arkitema sætter vi fokus på, hvordan eksisterende bygninger, byrum, landskaber og materialer kan få nyt liv gennem bevaring, transformation og genanvendelse. Med afsæt i Bevar Mere undersøger vi, hvordan steders historie og kvaliteter kan videreføres i nye rammer.
I tegnestuens atrium præsenterer vi vinderprojektet Hornslet Kulturhus – Et samlende vartegn for hele byen og lokalområdet. Du kan også opleve en miniudstilling med projekter, der arbejder med bevaring, transformation og genanvendelse.
Alle er velkomne, uanset om du vil tage en snak om arkitektur og transformation, opleve tegnestuen indefra eller blot kigge forbi og blive inspireret.
Arrangør: Arkitema
Varighed: Ca. 1 time inklusive kaffe, øl eller vand.
Foto: Arkitema
Tid og sted
- 05. okt. 2026
- 16:15 -17:15
- Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C
- Gratis