Gå til hovedindhold

Åben byggeplads på Kalmargade: Renovering af en almen boligbebyggelse

Vær med, når Pluskontoret Arkitekter, Boligkontoret Århus og Nordstern fortæller om den igangværende renovering af den almene boligbebyggelse, Kalmargade og den forudgående helhedsplan for projektet.

Det er ikke ualmindeligt, at en renovering i den almene sektor tager 10 år – fra idé til færdigt byggeri.
Kalmargade er ingen undtagelse. Tilbage i 2019 startede de indledende arbejder til den renovering, som nu er i gang. Projektet har været under udførelse siden sommeren 2024 og forventes afsluttet midt i 2028. 
De første blokke og nærliggende udearealer er færdiggjort og taget i brug. Det er dem, vi gerne vil vise frem.

Vi mødes i beboerhuset, der ligger centralt i bebyggelsen.
Her vil vi indlede med et historisk tilbageblik, fortælle om processen med udviklingen af projektets helhedsplan og fortælle om intentionerne og kvalitetsmålene for renoveringen. 
Vi slutter af med en rundtur i bebyggelsen, hvor vi kigger på både helhed og detaljer. Der vil blive mulighed for at besøge en af de netop færdiggjorte, nye tilgængelige boliger.
 
Arrangør: Pluskontoret Arkitekter, Boligkontoret Århus og Nordstern

Foto: Dorte Jepsdatter Gram

Sidst opdateret: 15. september 2026