Gå til hovedindhold
På med hjelmen

Transformation af Kulbroen – fra betonbro til byrum

Besøg byggepladsen ved Kulbroen, og oplev et byrum og en kulturinstitution under tilblivelse og transformation.

Sammen udforsker vi transformationen af dette betonstykke af byens industrielle arv.

Vi tager en rundtur i vartegnets fortid, nutid og fremtid. Samtidig går vi i dybden med processen – fra den første idé i 2014 til ombygningen, der netop er startet i september 2025.

Vi står klar med anekdoter og visualiseringer af, hvad Kulbroen har været – og hvad den er på vej til at blive som byrum, kulturinstitution og hjerte i Sydhavnskvarteret.

Arrangementet foregår både indendørs og udendørs, så klæd jer på efter vejret.
Vi skal ikke helt ind på byggepladsen og skal derfor ikke iføre os sikkerhedsudstyr – så hele turen og oplægget er tilgængeligt for alle.

Vi glæder os til at se jer!

Oplægget afholdes både tirsdag den 7. og lørdag den 11. oktober.

Mødested er Kalkværksvej 17 - lige ved siden af den gamle betonbro, på pladsen ved Danske Bank. Adgang på gåben og cykel fra Spanien og Jægergårdsgade, vær blot opmærksom på evt. blokerede adgange pga. byggepladser, når man kommer fra nord og øst.

Arrangør: Kulbroen

Visualisering: Aarhus Kommune og TRANSFORM

Sidst opdateret: 6. oktober 2025