Åbent hus: Sådan ser en cirkulær bolig ud i praksis
Hvordan ser en bolig ud, når man bygger med omtanke for både nutiden og fremtiden? I Åbyhøj er en etværelses lejlighed blevet renoveret med fokus på genbrug, bevaring og muligheden for at genanvende materialerne igen – og igen.
)
I denne lejlighed er der tænkt cirkulært hele vejen rundt. De oprindelige materialer er bevaret, og nye tilføjelser er skabt af genbrugsmaterialer – lige fra gulve og køkken til badeværelsesinventar og vægfliser. Lejligheden er samtidig istandsat efter princippet bygget til adskillelse, hvilket betyder, at materialerne nemt kan skilles ad og genanvendes i fremtiden.
Til åbent hus kan du hente inspiration til, hvordan du selv kan indrette og renovere med genbrug i tankerne – uden at gå på kompromis med æstetik eller funktion. Du får samtidig mulighed for at tage del i den større samtale: Hvordan kan vi indrette fremtidens boliger, så de både er fleksible, ressourceeffektive og bæredygtige? Og hvordan kan Aarhus udvikle sig som en grønnere by, hvor materialer får længere liv og boliger kan forandres over tid?
Lejligheden er en del af projektet Cirkulært Driftede Boliger (CDB)
Læse mere om Cirkulært Driftede Boliger her.
Arrangør: AL2bolig




Tid og sted
- 09. okt. 2025
- 13:00 -16:00
- Henrik Hertz Vej 64D, 8230 Åbyhøj