Åben tegnestue ReVærk: Inspiration til at bygge og ombygge klogt
Kom indenfor på den aarhusianske tegnestue ReVærk, og få inspiration til, hvordan du kan gribe en renovering an – med omtanke for funktion, æstetik og klima.
)
De eksisterende parcelhuse på villavejene rummer værdifulde ressourcer. Ved at opdatere og tilpasse dem til nutidens standarder kan vi forlænge deres levetid, mindske miljøpåvirkningen og samtidig bevare deres arkitektoniske kvaliteter. Med udgangspunkt i en renoveringsguide, som ReVærk har udarbejdet for Viborg Kommune, præsenteres de vigtigste greb til, hvordan man kan renovere sin bolig klogt.
Som et levende eksempel på guidens pointer vil landskabsarkitekt Camilla Bank Andersen fra tegnestuen Stedvis dele ud af sine erfaringer med at bo og leve i et ældre hus. Her fungerer hendes hus og have som laboratorie for hendes arbejde med bl.a. biodiversitet i villahaver. Med sin erfaring viser hun, hvordan man skaber plads til naturen i sin renovering.
Arrangementet rundes af med jazz og lidt at drikke.
Arrangør: ReVærk




Tid og sted
- 07. okt. 2025
- 16:30 -18:00
- Jægergårdsgade 156M, 8000 Aarhus C