Gå til hovedindhold

Vil du være med til at vælge arkitekturen, som aarhusianerne skal stemme om?

Vi holder to pladser åbne i panelet, som udvælger de nye projekter, som aarhusianerne kan stemme om til Aarhusianernes Arkitekturpris 2025. Kast dit navn i puljen!

Indhold

    Hvert år giver vi aarhusianerne mulighed for at kåre den nye arkitektur, de allerbedst kan lide. Det sker til Aarhusianernes Arkitekturpris.

    Nu kan du være med til at vælge de projekter, som aarhusianerne kan stemme om. Læg dit navn i puljen ved at udfylde formularen nedenfor. Eneste kriterium er, at du skal bo i Aarhus Kommune. Vi trækker lod i starten af september, og du får besked, uanset om det er dig, der bliver den heldige.

    Hvad kræver det af dig?

    Bliver du udtrukket, får du tilsendt de indstillede projekter, så du kan orientere dig i dem. Du kan forvente ca. 3 timer til forberedelse, så du er godt forberedt til selve udvælgelsen, som finder sted: 

    4. september kl. 16-19 på Aarhus Rådhus 

    Her skal du sammen med de andre i udvælgelseskomitéen pege på den arkitektur, som skal nomineres til prisen. Det kan være bygninger, sammenhængende bebyggelser (f.eks. karréer) eller byrum, som alle har haft mulighed for at indstille. 

    Foruden dén deltager, vi trækker lod om, består komitéen af medlemmer fra råd og foreninger, der repræsenterer et bredt udsnit af borgere i Aarhus. Når du deltager, skal du blot repræsentere dig selv.

    Deltagerne i udvælgelseskomitéen bliver offentliggjort med navn og billede på denne hjemmeside, og vi forventer at tage billeder og lave video fra den 4. september til vores sociale medier.

    Vi giver besked om de to udtrukne aarhusianere uge 34. 

    Bor du i Aarhus Kommune?
    Sidst opdateret: 16. juni 2025