Vinder af Stadsarkitektens Særpris: Bartholin Komplekset
Bartholin Komplekset modtager Stadsarkitektens Særpris 2025.

Bartholin Komplekset i Universitetsparken er modtager af stadsarkitektens særpris 2025. Her lykkedes en omfattende renovering med nye højteknologiske laboratorier og forbedret studie og arbejdsmiljø i en af de højst elskede byggerier i Aarhus. Her snor en trappe sig som en DNA-streng gennem et nyetableret atrium, og projektet rummer både energirenovering og kunstneriske greb, der styrker bygningens identitet.
"Her rammes den svære balance mellem respekt for det eksisterende og mod til at tilføre noget nyt. Her er ikke tale om forsigtig restaurering, men om en ambitiøs og velovervejet transformation, hvor nye lag er lagt til med stor forståelse for den oprindelige arkitektur. Det er klassisk god og smuk arkitektur, der gør kulturarven ”levende”, og det er dét, særprisen hylder," siger stadsarkitekt Anne Mette Boye.
Foto: Helene Høyer Mikkelsen








Holdet bag Bartholin Komplekset
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Arkitekt og totalrådgiver: Cubo Arkitekter
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Landskabsarkitekt: LYTT
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen