Gå til hovedindhold

Solhverv i Gellerup

Solhverv i Gellerup er nomineret til prisen for Bedste Bygning.

Indhold

    Solhverv er en boligbebyggelse i Gellerup med 141 boliger fra 42 til 88 m2, målrettet yngre beboere og med fokus på fællesskab. Bebyggelsen indeholder fællesfunktioner på de øverste etager samt opholdsrum, køkken og værksted i stueetagen, som også kan bruges af en tilknyttet bylivsforening. 
     
    Projektet understøtter en mere varieret beboersammensætning og er udviklet med fokus på bæredygtighed, herunder en reduktion af betonforbruget i facadeelementerne på op til 30 %. Materialerne og den karakteristiske tagprofil giver bebyggelsen en tydelig identitet, mens gårdrummet er udformet som et grønt opholdsrum.

    Fagkomitéens vurdering af projektet bliver offentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen.

    Foto: Morten Aagaard Krogh

    Fakta om priserne for bedste bygning og bedste mellemrum

    Aarhus Arkitekturpris uddeles til bygninger og byrum af en høj arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. Prisen uddeles i to faglige kategorier: bedste bygning og bedste mellemrum.  Alle har kunnet indstille et projekt til Aarhus Arkitekturpris - eneste kriterium har været, at stedet er taget i brug inden for de seneste tre år. De nominerede er udvalgt af en faglig bedømmelseskomité, der varierer år til år. Komitéen består i 2026 af: 

    • Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen 
    • Kristine Leth Juul, rektor, Arkitektskolen Aarhus 
    • Martin Hersom Bien, direktør, Boligforeningen Ringgården / Byggesocietetet 
    • Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 
    • Michael Tolstrup, forvaltningschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
    • Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune

    Den faglige bedømmelseskomité vælger den endelige vinder i hver kategori. Foruden de faglige priser uddeles også Aarhusianernes Arkitekturpris, som afgøres af aarhusianerne selv. Priserne uddeles i oktober i forbindelse med Aarhus Arkitekturuge.

    Sidst opdateret: 2. september 2026