Gå til hovedindhold

Campusstrøget

Campusstrøget er nomineret til prisen for Byens Mellemrum.

Indhold

    Katrinebjerg transformeres fra et tidligere erhvervs- og industriområde til en integreret del af Aarhus Universitets campus. Projektet etablerer en sammenhængende bystruktur med fokus på grønne uderum og forbedrede forhold for gående og cyklister. 
     
    Et centralt element er Campusstrøget, som organiserer området og skaber en forbindelse for bevægelse og ophold. Landskabet fungerer som det bærende greb, der sikrer sammenhæng på tværs af etaper, mens materialevalget understøtter en samlet identitet. Projektet inkluderer samtidig løsninger for lokal regnvandshåndtering og genanvendelse af materialer. 

    Fagkomitéens vurdering af projektet bliver offentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen.

    Foto: Jonas Børglum, AART

    Fakta om priserne for bedste bygning og bedste mellemrum

    Aarhus Arkitekturpris uddeles til bygninger og byrum af en høj arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. Prisen uddeles i to faglige kategorier: bedste bygning og bedste mellemrum.  Alle har kunnet indstille et projekt til Aarhus Arkitekturpris - eneste kriterium har været, at stedet er taget i brug inden for de seneste tre år. De nominerede er udvalgt af en faglig bedømmelseskomité, der varierer år til år. Komitéen består i 2026 af: 

    • Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen 
    • Kristine Leth Juul, rektor, Arkitektskolen Aarhus 
    • Martin Hersom Bien, direktør, Boligforeningen Ringgården / Byggesocietetet 
    • Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 
    • Michael Tolstrup, forvaltningschef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
    • Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune

    Den faglige bedømmelseskomité vælger den endelige vinder i hver kategori. Foruden de faglige priser uddeles også Aarhusianernes Arkitekturpris, som afgøres af aarhusianerne selv. Priserne uddeles i oktober i forbindelse med Aarhus Arkitekturuge.

    Sidst opdateret: 2. september 2026