Hundeører
Hundeører er nomineret til Aarhusianernes Arkitekturpris.

På Frederiksbjerg – og mange andre steder i Aarhus – har Aarhus Kommune lavet ”hundeører”: Et mobilitets- og byrumskoncept med udvidede gadehjørner, hvor fortovskanten er hævet over vejen, og der er gjort plads til bede, bænke og byliv. Hundeørerne fremstår – i bedømmelseskomitéens øjne – som gode eksempler på, hvordan man med små, enkle indgreb kan forbedre vilkårene for byens bløde trafikanter og samtidig forskønne og forgrønne byens rum, muliggøre ophold og fremme et fredeligere byliv. Mere af det, tak!





Fakta om Aarhusianernes Arkitekturpris
Aarhusianernes Arkitekturpris uddeles til bygninger og byrum af en høj arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. Vinderen afgøres af aarhusianerne selv ved afstemning. Alle har kunnet indstille et projekt til nominering - eneste kriterium har været, at stedet er taget i brug inden for de seneste tre år. De nominerede er udvalgt af et panel, der varierer år til år. Panelet består af personer fra råd og foreninger, som repræsenterer et bredt udsnit af borgere i Aarhus. I år er det repræsentanter fra:
- Freddy Nielsen, repræsentant for SAND – De hjemløses landsorganisation
- Diana Bennedbæk, repræsentant for Hjortshøj Landsbyforum
- Kristine Holst Rasmussen, repræsentant for Erhverv Aarhus
- Frida Marstrand Wiberg, repræsentant for Katedralskolens linje for Arkitektur og design, 3.g
- Erik Zappon, repræsentant for Frederiksbjerg, Langenæs & City Fællesråd
- Katrine Bernth-Andersen, repræsentant for Århus Ungdommens Fællesråd
- Henrik Routhaues Andersen, aarhusianer udvalgt ved lodtrækning
- Victoria Trolle-Millbrath, udvalgt ved lodtrækning
- Anne Kirsten Beck, udvalgt ved lodtrækning
- Erik Dalhoff, udvalgt ved lodtrækning
Foruden aarhusianernes pris uddeles også priser for bedste bygning og bedste mellemrum, som afgøres af en faglig bedømmelseskomité. Priserne uddeles i oktober i forbindelse med Aarhus Arkitekturuge.
Holdet bag Hundeører
Bygherre: Aarhus Kommune, Teknik og miljø, Mobilitet